Dykkerrefleksens evolutionære oprindelse
Dykkerrefleksen er en medfødt refleks, der udløses hos nyfødte og småbørn ved kontakt med koldt vand eller når de kommer under vand. Denne evolutionære reaktion kan spores tilbage til vores fælles forfader med havpattedyr som sæler og hvaler.
Den dykkerrefleks, der aktiveres hos mennesker, er et resultat af millioner af års evolutionær udvikling. Det menes at være en overlevende mekanisme fra dengang vores forfædre levede i vandmiljøet. Når babyer kommer under vand, lukker de automatisk deres luftveje og holder vejret for at undgå indtagelse af væske i lungerne.
Forskere har også observeret dykkerrefleksen hos andre pattedyrarter såsom aber og hunde. Dette tyder på, at denne beskyttelsesmekanisme er bevaret gennem evolutionen som et essentielt redskab til overlevelse i forskellige miljøer. Dykkerrefleksen viser os den tætte biologiske forbindelse mellem arter og hvordan vi deler mange lignende træk på tværs af dyreverdenen.