Gennemgang af STA BO i konkurrence.

- Generelt omkring træning, udstyr, alternative træningsformer, kost og motion generelt

Gennemgang af STA BO i konkurrence.

Indlægaf ThomasVesselholt » 26 jan 2015, 23:12

Gennemgang af STA BO i konkurrence.

Jeg havde en rimeligt voldsom BO til konkurrencen i lørdags, min første nogensinde. Jeg følte mig ellers rimeligt parat til et godt langt dyk, og måske en PB over 6 minutter. Jeg har prøvet at skrive nogle ting ned om dykket, for at se hvad jeg kunne have gjort anderledes, da jeg egentligt følte mig ok klar på dagen. Og der er mange ting jeg vil gøre anderledes næste gang, så den øvelse har været god... Be warned, det er langt og detaljeret, en personlig evaluering. Andres input er meget velkomne :-) Og måske andre også kan bruge nogle input herfra...



Forberedelsen:

Har trænet DYN 1 gang om ugen siden sæsonstart, og passet den del af min træning.

Har ikke trænet vådstatisk, eller egentligt max-tørstatisk i over et ½ år.

Lavede (første og eneste) vådstatisk 3 dage før stævne, og gik til 5:25 helt klar og med kræfter til en del mere (ville ikke køre den helt ud, ville gemme lidt appetit til stævnet). PB er 5:48 (lavet i konkurrence). På en god dag ville 6+ være muligt tænkte jeg, og følte mig klar på at give den en skalle til stævnet, på alle måder... Det var STA jeg ville lave noget i, DNF var noget der bare også var der, men som jeg selvfølgelig også ville lave et godt dyk i. For at se hvordan formen var – men jeg har heller ikke trænet DNF i ½-1 år.

Har den sidste 1½–2 mdr. ca. 4-6 gange om ugen lavet co2 og O2 apnea-walk, hver gang jeg har gået tur med hunden. Både fulde lunger og FRC, men mere og mere FRC (lige over neutral). Har rykket mig en del, og har nok en temmelig god co2-tolerance... I hvert fald så god som den kan trænes med let træning henover efteråret, og så intensiv apnea-walk i knap et par mdr. Statisk føles godt og roligt, når man er vant til apneawalk med en hund der trækker og forstyrrer. Derudover havde jeg ugen før lavet en ”test”-apneawalk hvor jeg gik over 200 skridt, en klar PB (tidligere måske 180-190), og indikator for at jeg var i god form... eller i hvert fald med alltime-best co2-tolerance...

Min epiglotis har haft svært ved at lukke helt i nogle gange, og har nok været overtrænet (kender det fra dybden, når den er overtrænet). Derfor lavede jeg nogle gange FRC i stedet for, det lægger ikke samme pres på luften.

Havde – stik mod alle råd om at holde sig til afprøvede ting – valgt at køre en anderledes diæt 24 timer op til OT (dette var ikke DM, og jeg havde ikke rigtigt mulighed for at prøve det på andre tidspunkter, så dette var ”afprøvningen”): Ville have forbrændingen ned på et minimum, så havde meget lavt mad og kalorie indtag i et døgn. Det har virket ok før, dog ligger det ca. 2 år tilbage, og dengang trappede jeg langsomt ned over flere dage. Dette virkede ikke godt denne gang, jeg var let svimmel om morgenen på stævnedagen og måtte øge mit kulhydrat indtag, og fik det ok. Jeg havde undgået fed mad det sidste døgn også. For mig var dette en dårlig ting: Både det jeg gjorde (nedtrappede maden drastisk) og det at jeg gjorde noget jeg ikke havde afprøvet før i mindre seriøs kontekst.
Endte med at drikke små mængder æblejuice op til 2 timer før ot, og en sidste tår blandet med vand 30 min. før OT. Synes selv jeg havde drukket nok og rigeligt, men jeg kan ikke vurdere hvad det varme vand har gjort i den sidste tid op til OT. Bagefter lagde jeg mærke til at der var ret varmt inde i svømmehalen (for mig i hvert fald).

Stress på køreturen – medium niveau, ikke højt (noget vigtigt indkøb på vejen jeg har forglemt – og nej det kunne ikke udsættes).

Stress efter info-møde. Havde 43 min. fra jeg stod i cafeen med min nye medical-statement til OT, og 20 min. til jeg skulle være i vandet, (infomøde+medical 15.30-16.29, warm-up start 16.49, OT 17:12, warm-up tager 23 min.) Blandt andet fordi jeg lige skulle aftale med kæresten alt det praktiske, og jeg skulle også lige på toilet.

Vidste ikke mine levende råd angående dragt i minutterne op til opvarmningen... Temmelig frustrerende... Har ikke trænet det nok, og det blev jo et rent gæt i bakspejlet (en detalje jeg mente jeg egentligt havde på plads, men som kom til at fylde på alle måder da jeg ændrede mening...). Havde besluttet kun overdel hjemmefra, ud fra at bassinet var 32 grader (reelt var det vidst 30 ifølge rygter). Så at alle andre havde heldragt, og fik det anbefalet fra en i vandet også at det var ok. Endte med heldragt i opvarmning, da jeg gerne ville flyde helt, også i benene. Var ved at koge helt over i opvarmning. Smed bukserne efter et eller to dyk, og åbnede dragten (bæverhale), samt kørte hætten væk fra hovedet. Men blev aldrig kølet ordentligt ned.

Havde ingen coach indtil en time før dyk. Endnu stressfaktor. Min coach fra træningsdykket sagde ja til at coache mig, og jeg var egentligt tryg ved ham og strategien. Vi har dog aldrig rigtigt aftalt eller udviklet en mere raffineret strategi... kørte lidt på rutinen (som vi ikke har).

Set i bakspejlet skulle ok tegn have været mere indviklede... Jeg tror jeg har udført dem på rygraden (højre/venstre ok tegn) muligvis i en hypoxisk tåge.

Opvarmningen var simpel, gik rigtigt godt, bortset fra stress over dragten, varmen, og det stress der sad i kroppen pga. tidspresset til omklædning m.m.
Det første to korte opvarmningsvejrhold på fulde lunger var med meget høj puls, og en del stress (2 min og 3 min), men det sidste FRC gik rigtigt godt, og jeg kørte knap 40 trækninger på 2 min. (efter planen) og tænkte ”yes, nu er jeg klar om 10 min., jeg gemmer kræfterne til dykket”. Jeg fandt en ro i opvarmningen, kun pulsen ville ikke ned (jo i dykkene kom den langsomt ned).

3 min. inden dykket havde jeg ok ro, men med lidt så-er-det-nu fornemmelsen af let konkurrencestress. Det sidste minut inden dykket steg min puls og spændingsniveau, og selvom jeg egentligt følte mig nogenlunde klar, så havde jeg meget høj puls da jeg lagde hovedet i vandet. Jeg var obs på ikke at hyperventilere, og tror jeg lykkedes med det, men kan ikke vide det med sikkerhed. Jeg fandt dog roen i vandet, uden pulsen fulgte med ned. Herefter ved jeg ikke præcis tiderne, men det foregik således:


Dykket:

Jeg fandt roen, og kom ind i en forholdsvis svævende tilstand, kun afbrudt af den høje puls, og måske varmen. Jeg kunne mærke co2 stige, pulsen faldt lidt efter lidt, og da trækningerne kom var de lidt anderledes end de plejer at være. Første nogle mikroskopiske små, så en stor, så flere små, så en stor, og derefter mere jævnt stigende. Jeg begyndte at tænkte ”det er bliver et dårligt dyk, alt for meget stress, co2, høj puls... måske skal jeg bare gå op...” Men så tænkte jeg også, nej, jeg er klar til det her, det er nu jeg kan dyrke min sport, og høste resultatet af træningen, min co2-tolerance er stærk, stærkere end nogensinde før, jeg ser hvordan det går... slap af og... slap af....”. Jeg synes jeg fik meget hurtigt trækninger. På et tidspunkt, efter at have ventet noget tid, bad jeg coach give tiden. Jeg troede den var 2½, men til min overraskelse var den 3½... ”Jeg klemmer ballerne sammen lidt endnu tænkte jeg... 4... slap af.... 4½... slap af... coach: ”Vi nærmer os 5 min....” Jeg kan ikke huske mere derfra: Enten har jeg været ved bevidsthed, men hukommelsen er nok ikke blevet konsolideret, pga. efterfølgende BO. Eller også har jeg været hypoxisk over lang tid. Min coach havde set mig stærk få dage før, så han havde ikke umiddelbart grund til bekymring før 5+...
Jeg blev hevet op af sikkerhedsdykker 5:49 og var langt, langt væk...

Jeg dykkede med ørepropper, men kunne godt høre min coach.
Modsat mine sædvanlige dyk havde jeg i dette dyk øjnene lukkede under hele dykket, hvilket trækker mig ind/ud i en anden verden. Måske havde jeg en enkelt gang lige et ganske kort glimt ned i poolen, for at se hvor jeg var, men det er lidt tåget. Jeg kan huske min coachs stemme, og hvad han sagde op til knap 5 minutter.

Jeg tror nok jeg mærkede coachs hånd på ryg, og mener jeg lavede signal til ikke at røre, og fik bekræftelse på at han var obs på det... men svært at huske.

Til sidst tror jeg at jeg drømte noget, eller også drømte jeg lige inden jeg kom til bevidsthed igen. Jeg kan ikke huske hvad, men jeg havde en klar fornemmelse af at have drømt et godt stykke tid da jeg sad på kanten af bassinet. Jeg var i tvivl om jeg skulle vise jeg var ok med et ok-tegn, eller bare med tommelfinger, for ikke at ligne en tosse der laver overfladeprotokol efter BO. Tror jeg gjorde lidt begge dele, men kan ikke huske det så godt.
Jeg har sandsynligvis befundet mig i grænseland et stykke tid, hypoxisk tåge som i denne video https://www.youtube.com/watch?v=WTNX6mr753w , evt. fordi stigende co2 frigiver mere og mere ilt fra blodet (Bohr-effekt), men kroppen bruger også resterne af ilten i blodet... Så måske har det været en længere balancegang, som selvfølgelig før eller siden tipper til BO punkt.

Selve hændelsen var ikke voldsom for mig, udover tankerne man gør sig på egne og især andres vegne (alle der ser på). Det mindede mest af alt om lige at slumre væk på sofaen, meget roligt og afslappende også efterfølgende... men også noget surrealistisk. Er dog ked af, at andre skal være vidne til et freakshow, men sådan er det.



Konklussion og erfaringer:

Nå, hvad kan jeg så lære eller konkludere på den baggrund? Rimeligt meget synes jeg. Dels for at få et bedre og succesfuldt dyk næste gang, dels for ikke at blive skubbet ud over grænsen igen (well, det kan jo ske, men godt at tage sine forbehold):

Primære årsager til BO tror jeg:
-1) Maden de sidste 24 timer.
2) Varmen i poolen (=vasoconstriction ikke god, mistet væske, brugt energi, høj puls).
3) Puls og stress skal længere ned (uvist om varmen var skyld i høj puls, eller nerver, eller begge).
4) Muligvis havde jeg svedt for meget væske ud i hallen og poolen (men op til min entre i hallen var væskebalancen ok).
5) Blev trukket for langt væk fra den ydre verden, skulle have åbnet ører og øjne senere i dykket.
6) Min co2-tolerance er for første gang god nok til, at jeg kan presse mig til BO, det skal forvaltes ordentligt.

- Et stort obs. punkt er også, at ens best-case-potentiale på baggrund af generel træningstilstand, co2-tolerance og opnåede træningstider (fx= 5-6 min.) skal justeres på et tidspunkt under dykket rent mentalt, af enten dykker, coach eller begge, alt efter hvordan dykket er i situationen, inklusiv alle faktorer der har ledt op til det... Så jeg ikke stirer mig blindt på et resultat på forhånd, på baggrund af træning alene.

Før dykket:
- Jeg er nok bedst til at dykke med fyldte energidepoter (foreløbig konklusion). Det er det samme når jeg træner styrke eller aerob. Men i fridykning vil jeg dog stadigvæk have relativt tom mave, så der er plads til luft og trækninger. Men jeg skal spise bedre næste gang.
- Eliminer stress mest muligt. Tider, omklædning, transport, dragt, mad, coach, opvarmning ALT SKAL være på plads og afprøvet en eller flere gange om muligt.
- Træn flere lange dyk før konkurrence (også tørstatisk, dynamisk og apneawalk).
- Træn flere vådstatisk før konkurrence.
- Træn mere konkurrencelignende generelt, før konkurrence.
- Ikke overtræne epiglotis... Jeg havde i et par uger op til stævnet haft svært ved at lukke helt af ved hårde trækninger (kun ved at bøje meget i hovedet kunne jeg træne på fulde lunger). Det er no-go.

Under:
- Evt. få tiden ved første trækning, som en indikator for dykkets potentiale (usikkert).
- aftal evt. komplekse håndtegn eller udregninger (5-3 eller ”løft lillefinger derefter tommelfinger”) for ok tegn til sidst i dykket.
- Aftal tydelige markører for hvornår coach råber mig op, hvis jeg er ved at gå for langt (altså i hvilke situationer skal coach træde til).
- Overvej hvornår kanten skal gribes. Dette er også et signal til coach.
- åben øjnene til sidst, så hjernen stimuleres til vågen tilstand
- Ørepropper: Coach skal råbe, eller ørepropperne skal ud til sidst, eller dyk uden.
- Evt. dyk uden briller og næseklemme for bedre dykkerespons.

Andet:
- Evt. sæt en maks grænse uanset potentiale og udførelse (fx max. 20 sek. over PB).
- Plan the dive -Dive the plan...
- Epiglotis skal være frisk, så den ikke åbner under voldsomme trækninger.
- Evaluer med coach snarest...
… og sikkert 100 andre detaljer :-)
ThomasVesselholt
 
Indlæg: 134
Tilmeldt: 13 aug 2012, 13:13

Re: Gennemgang af STA BO i konkurrence.

Indlægaf PeterJernlungerne » 26 jan 2015, 23:42

Tak fordi du deler hele oplevelsen.

Jeg så (heldigvis) kun at du pludselig sad på kanten, men jeg var også i gang med min opvarmning og blev derfor ikke forstyrret.

Som jeg læser det, tror jeg klart at stressniveuaet op til dykket og pulsen i starten af dykket har haft størt betydning.

For mig er det vigtigt at have en skemalagt plan for hele dagen ved konkurrencer. Mange tider er ca tider, men den sidste time før dykket er minutiøst planlagt og min coach har styr på alle tiderne, så jeg bare skal gøre som der bliver sagt. Under dykket har vi også klare aftaler om hvornår der skal gives tider. Nogle gange snyder hun mig, hvis hun vil have mig til at slå en PB. Det er selvfølgelig en fordel med en fast coach, men et par klare instrukser på et stykke lamineret parpir kan gøre meget.

Det er jo individuelt hvordan den enkelte vil have sin forberedelse, men sådan virker det bedst for mig.
Peter Dreier

Formand for
Herlev Dykkerklub Jernlungerne

(og ivrig fridykker)
PeterJernlungerne
 
Indlæg: 94
Tilmeldt: 31 okt 2011, 16:22

Gennemgang af STA BO i konkurrence.

Indlægaf Nikolaj Larsen » 27 jan 2015, 00:15

Det er altid en fornøjelse at læse dine indlæg Thomas - de er altid MEGET grundige...

Om nogen var jeg jo nok som dommer en af de nærmeste til at opleve dit dyk...

Umiddelbart bemærkede jeg ingen hyperventilering - jeg bemærker normalt, når atleterne gør det, og forsøger at kommentere det til dem efterfølgende.

Dit dyk var flot og din tilgang til det inden var meget rolig og fokuseret - du virkede bestemt ikke stresset.

Min væsentligste bemærkning omkring dit dyk var, som jeg også nævnte for dig efterfølgende, at du bør sikre dig, at det er din coach der bestemmer hvornår han kalder dig op - når du dykker til grænsen er det ham/hende, der kan vurdere dig bedst (hvis han/hun kender dig rigtig godt).
Jeg undrede mig over han ikke råbte dig op inden jeg som dommer greb ind.
Som jeg husker det, bad han dig om at komme op ca 15 inden jeg stoppede dykket, men du fortsatte.
I min verden skal atleten vise meget sikre ok tegn for at coach må lade ham fortsætte efter coach har bedt atleten om at komme op.

Til sidst i et meget langt dyk er det helt klart en god ide med komplicerede tegn for at sikre atletens opmærksomhed. Især når man nærmer sig/har passeret tidligere PB.

Uden nogensinde at kunne finde ud af det, tror jeg at du havde klaret dykket, hvis du kom op, da coach bad dig om det i første omgang.

Ørepropper er måske ikke så god en ide, da man kan ha tendens til "tunghør" sidst i dykket :-)




Og ja, ny tilgang til kost skal nok forsøges lidt før man skal lave maxdyk, så man har lidt mere erfaring med hvad kroppen gør...

Et godt eksempel på at det er vigtigt at få klare linier med coach, hvad man forventer, og hvordan man agerer.
Din coach er jo kendt for at være yderst kompetent også i den rolle.

Dejligt at høre oplevelsen har været ok for dig - det er "mistet kontrol" jo heldigvis for de fleste...

Du skal ikke forholde dig til hvordan oplevelsen er for andre - vi ved hvad vi går ind til - nogle tager en lur, mens andre er lidt mere dramatiske :-)

Flot dyk, desværre over grænsen denne gang - det bliver perfekt til DM
Nikolaj Larsen
Københavns Fridykkerklub
http://www.kfk07.dk
Aida Judge
Brugeravatar
Nikolaj Larsen
 
Indlæg: 1277
Tilmeldt: 19 jul 2011, 15:04
Geografisk sted: Kirke Såby

Re: Gennemgang af STA BO i konkurrence.

Indlægaf ThomasVesselholt » 28 jan 2015, 20:07

Thomas - og undertegnede - kunne ikke poste her et stykke tid, så jeg lægger lige svar fra ham herind... :-)

THOMAS REGIN KIRK skrev:

Hej Thomas.
Jeg var også ret tæt på begivenhedernes gang.
Og alt så godt ud, lige op til -og under selve dykket.
Uanset årsagen til, at du egentlig ikke kunne klare et dyk, der var længere end 5 min., så handler det om at aflæse sin tilstand i vandet.
Og det kræver, at man oftere laver regulære statiske dyk.
Du har nok ret, i rigtig mange af dine antagelser.
Og det er rigtig godt og sundt, at du har øje for dem - og er indstillet på at få ændret på diverse detaljer.
Vi to er nogle meget forskellige typer fridykkere.
Jeg er slet ikke så nøjeregnende som dig og mange andre fridykkere.
Jeg tæller ikke mine kontraktioner...
Jeg måler sjældent længden af mine dyk...
Og jeg træner ikke særlig meget ovenvande...!
Men jeg er jo heller ikke spor konkurrence-minded.
Jeg elsker bare at opholde mig under vandoverfladen, uden alt for meget udstyr.
Og jo længere tid af gangen jo bedre.
Så jeg har også brug for træning af både den ene og den anden art, for at optimere mine evner til at dykke langt, længe og/eller dybt.
Jeg får automatisk nogle tider, længder og dybder oplyst af andre, ind i mellem.
Så jeg ka' sagtens følge med i min udvikling.
Men for mig handler det allermest om at kunne mærke mig selv - og vide hvor jeg befinder mig rent fysisk - i mit dyk.
Jeg har tillid til, at min krop vækker mig, fra min "skønhedssøvn", når den føler sig presset, på et niveau der kræver min opmærksomhed. Det gør den. Og så be'r jeg om tider.
Til en konkurrence/max.dyk er jeg dog alligevel så langt væk, at jeg har brug for klare aftaler og retningslinjer med min coach.
Så det skal være på plads, et godt stykke tid inden dykket...!!!
Noget du ikke har nævnt noget om er; hvordan du gjorde din krop/lunger klar til at holde vejret, med lungerne fyldt, til noget der minder om bristepunktet, udover opvarmning dyk.
Jeg gør selv meget ud af at gøre hele kroppen afslappet - og lungerne smidige og klar, ved hjælp af almindelige strækøvelser, lungestræk og meditation (inkl. visualisering).
Uden disse forberedelser bliver mit dyk ikke nær så behageligt.
Og jeg behøver slet ikke at anstrenge mig, for holde luften nede i lungerne.
Og jeg pakker ALDRIG - og har for øvrigt heller aldrig gjort det, da det aldrig har føltes godt, sundt eller behageligt.
Jeg kan ikke huske om du gjorde det.
Men det er der desværre stadigvæk ALT for mange der gør.
Og det stresser altså kroppen en hel del. I sær hvis man ikke har blødgjort lungerne inden.
Nul pakning og mere lungestræk osv. kunne måske afhjælpe dit problem med epiglottis.
Pas på med at have alt for mange elementer, der absolut skal være på plads, for at tro på succes.
Og til sidst.
Du er vist opmærksom på det.
Men et større fokus på at få et hvidt kort - og undgå BO/LMC, ved at tænke (visulisere) et langt komfortabelt forløb ind i dykket - og klare aftaler/retningslinjer, når den del af dykket fader ud... så er der nok større chance for et vellykket konkurrence-dyk, uanset længde, tid og dybde...
I min bog succeskriteriet altid være en komfortabel overfladeprotokol - på det helt rigtige tidspunkt... ikke omvendt...!!!
Held og lykke med det - det ska' nok blive godt :-)
ThomasVesselholt
 
Indlæg: 134
Tilmeldt: 13 aug 2012, 13:13

Gennemgang af STA BO i konkurrence.

Indlægaf Thomas Regin Kirk » 28 jan 2015, 21:41

Hej Thomas.

Jeg var også ret tæt på begivenhedernes gang.
Og alt så godt ud, lige op til -og under selve dykket.
Uanset årsagen til, at du egentlig ikke kunne klare et dyk, der var længere end 5 min., så handler det om at aflæse sin tilstand i vandet.
Og det kræver, at man oftere laver regulære statiske dyk.

Du har nok ret, i rigtig mange af dine antagelser.
Og det er rigtig godt og sundt, at du har øje for dem - og er indstillet på at få ændret på diverse detaljer.

Vi to er nogle meget forskellige typer fridykkere.
Jeg er slet ikke så nøjeregnende som dig og mange andre fridykkere.
Jeg tæller ikke mine kontraktioner...
Jeg måler sjældent længden af mine dyk...
Og jeg træner ikke særlig meget ovenvande...!
Men jeg er jo heller ikke spor konkurrence-minded.
Jeg elsker bare at opholde mig under vandoverfladen, uden alt for meget udstyr.
Og jo længere tid af gangen jo bedre.
Så jeg har også brug for træning af både den ene og den anden art, for at optimere mine evner til at dykke langt, længe og/eller dybt.
Jeg får automatisk nogle tider, længder og dybder oplyst af andre, ind i mellem.
Så jeg ka' sagtens følge med i min udvikling.
Men for mig handler det allermest om at kunne mærke mig selv - og vide hvor jeg befinder mig rent fysisk - i mit dyk.
Jeg har tillid til, at min krop vækker mig, fra min "skønhedssøvn", når den føler sig presset, på et niveau der kræver min opmærksomhed. Det gør den. Og så be'r jeg om tider.
Til en konkurrence/max.dyk er jeg dog alligevel så langt væk, at jeg har brug for klare aftaler og retningslinjer med min coach.
Så det skal være på plads, et godt stykke tid inden dykket...!!!

Noget du ikke har nævnt noget om er; hvordan du gjorde din krop/lunger klar til at holde vejret, med lungerne fyldt, til noget der minder om bristepunktet, udover opvarmning dyk.
Jeg gør selv meget ud af at gøre hele kroppen afslappet - og lungerne smidige og klar, ved hjælp af almindelige strækøvelser, lungestræk og meditation (inkl. visualisering).
Uden disse forberedelser bliver mit dyk ikke nær så behageligt.
Og jeg behøver slet ikke at anstrenge mig, for holde luften nede i lungerne.
Og jeg pakker ALDRIG - og har for øvrigt heller aldrig gjort det, da det aldrig har føltes godt, sundt eller behageligt.
Jeg kan ikke huske om du gjorde det.
Men det er der desværre stadigvæk ALT for mange der gør.
Og det stresser altså kroppen en hel del. I sær hvis man ikke har blødgjort lungerne inden.
Nul pakning og mere lungestræk osv. kunne måske afhjælpe dit problem med epiglottis.

Pas på med at have alt for mange elementer, der absolut skal være på plads, for at tro på succes.

Og til sidst.
Du er vist opmærksom på det.
Men et større fokus på at få et hvidt kort - og undgå BO/LMC, ved at tænke (visulisere) et langt komfortabelt forløb ind i dykket - og klare aftaler/retningslinjer, når den del af dykket fader ud... så er der nok større chance for et vellykket konkurrence-dyk, uanset længde, tid og dybde...
I min bog succeskriteriet altid være en komfortabel overfladeprotokol - på det helt rigtige tidspunkt... ikke omvendt...!!!

Held og lykke med det - det ska' nok blive godt :mrgreen:
Brugeravatar
Thomas Regin Kirk
 
Indlæg: 432
Tilmeldt: 19 jul 2011, 20:39

Re: Gennemgang af STA BO i konkurrence.

Indlægaf ThomasVesselholt » 29 jan 2015, 01:54

Hey gutter.

Tak for nogle gode input :-)


Thomas Regin Kirk skrev:Vi to er nogle meget forskellige typer fridykkere.


Ja det er vi måske nok. Men husk på, at selv om jeg mere er til detaljer, udstyr og analyse, så kan man stadigvæk gøre de ting ud fra forskellige perspektiver: Nogle går måske op i detaljerne som en vej til at maksimere resultaterne. Andre, som jeg, synes at det er det som er det sjove... at hygge med detaljerne og nørde rundt med det. Så på den måde minder vi måske alligevel om hinanden: Vi hygger os begge i processen. Reelt har vi dog nok noget af alle de forskellige komponenter i os, bare i forskellige doser: Resultatorientering, processorientering, detaljeorientering og floworientering m.m. :-)

For mig er fridykning (også) en stor mixerpult, med tusind knapper, og jeg må skrue og fintune allesammen ;-)

Thomas Regin Kirk skrev:Noget du ikke har nævnt noget om er; hvordan du gjorde din krop/lunger klar til at holde vejret, med lungerne fyldt, til noget der minder om bristepunktet, udover opvarmning dyk.


- I de sidste 3 ugers tid har jeg strukket ud i siderne af ribbenene...
- Derudover har jeg fra tid til anden lavet den øvelse som Flemming viste os til sikkerhedskursus (trækker vejret ind til fuld, og bliver ved med at suge, med åben mund).
- Jeg strækker ikke ud på dagen, rygtet siger det er kontraproduktivt, idet strækket kan øge metabolisme eller fysisk stress eller lign. Selvom et blødt stræk måske godt kan gå an.
- Under og efter opvarmningen pakker jeg 10-15 mundfulde, og lukker luften ud igen. Dette et par gange eller tre. Bare lige for at "åbne" lidt op. Men egentligt falder det jo måske under de stræk jeg ikke ellers laver... hmmm.

Der er sket det, at hvor jeg for et eller to år siden kunne pakke 10 mundfulde ca., så er jeg nede på ca. 3 stk nu før jeg kan mærke det som et ubehageligt pres i STA. Og det er endnu tydeligere efter jeg er begyndt at strække ribbenene mere... Ved ikke hvorfor. Men nu dykker jeg STA uden ubehageligt pres. Det er godt for det mentale, men måske mangler der ilt i sidste ende.


Thomas Regin Kirk skrev:Og jeg behøver slet ikke at anstrenge mig, for holde luften nede i lungerne.
Og jeg pakker ALDRIG - og har for øvrigt heller aldrig gjort det, da det aldrig har føltes godt, sundt eller behageligt.
Jeg kan ikke huske om du gjorde det.
Men det er der desværre stadigvæk ALT for mange der gør.
Og det stresser altså kroppen en hel del. I sær hvis man ikke har blødgjort lungerne inden.
Nul pakning og mere lungestræk osv. kunne måske afhjælpe dit problem med epiglottis.


Mit problem med epiglotis skyldes, tror jeg, at jeg ikke regelmæssigt har holdt vejret længe. Epiglotis er simpelthen ude af form. Og nu hvor jeg har trænet ofte, så bliver den derfor nemt overtrænet og træt. Jeg tror ikke der er noget mystisk i det.

Angående pakning, så er jeg af den opfattelse, at pakning har fået et ufortjent "nyt ry" som noget dårligt. Dette som en modpol til tidligere mindre oplyste tider hvor man gav det max gas med det. Men pakning i sig selv, er for mig bare en pumpe-teknik med munden. Det store spørgsmål er hvordan og hvornår man bruger pakning.

Et eksempel er, når jeg skal dykke DYN. Selvom jeg kun kan pakke 3 stk. i STA, så kan jeg pakke 10-12 i DYN. Dette tror jeg er fordi a) legemet står under vand, og dermed tryk. Og b) Trykket på 1,5m gør, at lungevolumen ryger ned på 87%. Så i DYN giver det for mig fuldt ud mening at pakke.

Ulf Dextegen har skrevet, at for hver pakning han laver, vinder han ca. 10 sekunder. Han pakker 21 gange. Det er 3½ minut... Alligevel værd at tage med... For ham i hvert fald (han får i øvrigt trækninger efter 1½-2½ med no-warmup... på et 8+ STA dyk... Arrggh).


Thomas Regin Kirk skrev:Pas på med at have alt for mange elementer, der absolut skal være på plads, for at tro på succes.


Det er et godt råd Thomas. Jeg er enig. Men man kan omvendt også sige, at nogle ting SKAL bare være på plads inden. Og at jo flere ting der er gennemtænkt, jo mere overskud er kan der være, hvis noget afviger eller skal ændres... :-)
ThomasVesselholt
 
Indlæg: 134
Tilmeldt: 13 aug 2012, 13:13

Re: Gennemgang af STA BO i konkurrence.

Indlægaf ThomasVesselholt » 14 feb 2015, 15:55

Så er der kommet video af dykket.

Ved 5:15 er jeg stadigvæk frisk (sandsynligvis), da jeg hurtigt formår at skifte til venstre hånd med ok-tegnet (jeg giver først ok-tegn med højre, men hører så det er med venstre hånd og skifter).

5:30 er der ikke mere gas i ballonen...

Det går meget hurtigt til slut.

Fint klaret af alle omkring mig (y)

video --> https://vimeo.com/119603592
ThomasVesselholt
 
Indlæg: 134
Tilmeldt: 13 aug 2012, 13:13

Re: Gennemgang af STA BO i konkurrence.

Indlægaf Thomas Regin Kirk » 14 feb 2015, 17:30

Jeg lavede engang et statisk dyk, der ligner dit dyk meget.
Det var til DM 2012, hvor jeg oz gik kold på 5.30.
Jeg var blæste dog al luften ud og black-outede nede i vandet.
Og jeg havde oz lige givet OK-tegn sekundet forinden.
Det ka' gå meget stærkt nogen gange.
Jeg var tip top efter 10 sekunder - og flade af Michael Hansen...!
Brugeravatar
Thomas Regin Kirk
 
Indlæg: 432
Tilmeldt: 19 jul 2011, 20:39


Tilbage til Træning & udstyr

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst