Telefon: 7876 8672 – [email protected]

OUTLET – spar mange penge på dykkerudstyr – klik her

Hvad er Fridykning?

Fridykning er dykning, hvor du holder vejret, mens du er under vandet. Fridykning kan både være en sport, noget du bruger ved undervandsjagt og blot fornøjelse på ferien eller når du i svømmehallen ser om du kan svømme en bane under vandet mellem din almindelige svømmetræning.

Omkring fridykning er den vigtigste regel meget simpel: Dyk aldrig alene! Det er en simpel regel, der redder liv.

Indenfor fridykning som en sport, er der forskellige discipliner – meget groft delt op i to: Med bevægelse og uden bevægelse.

Statisk fridykning

Den disciplin hvor du ikke bevæger dig (eller i teorien ikke bør bevæge dig af hensyn til dit energiforbrug) kaldes ”statisk”. Her er formålet at holde vejret længst muligt, mens dit ansigt er under vandet. Typisk ligger man med hovedet nedad, og forsøger at slappe mest muligt af, og ikke tænke på, at man snart skal op og have noget luft. Man slapper så meget af man kan, fordi al bevægelse kræver energi, og jo mere energi du bruger, jo hurtigere har du behov for a trække vejret for at få ny ilt til din krop. Inden man laver dit dyk (ja, det hedder dyk, selvom man ligger helt stille), laver man det, der kaldes ”breathe-up”. Det er kort fortalt den måde, man bedst forbereder sin krop på, at nu skal den lige undvære vejrtrækninger i et stykke tid. Det kan variere fra person til person, hvordan man gør det. Oftest involverer det nogle koncentrerede og afslappende vejrtrækninger, så man få pulsen ned og er så afslappet som muligt. Det er det bedste udgangspunkt for at holde vejret under vandet i fridykning.

 

Dynamisk fridykning

Når vi snakker andre discipliner i fridykning, er der bevægelse med; enten vandret eller lodret. De kaldes ”dynamisk”. Forstået på den måde, at enten skal man dykke langt vandret – altså svømme baner under vandet i en svømmehal. Eller også svømmer man lodret, altså dybt. Her gælder det om at dykke så dybt som muligt. Alt sammen kun på én mundfuld luft. Der er så igen forskellige discipliner inden for dynamisk fridykning. Der er discipliner med og uden finner – og så er der i dybden mulighed for at trække sig ned og op ad et reb, svømme ved egen hjælpe uden at bruge rebet og så endelig at blive trukket ned af en ”slæde”. Igen handler det som med statisk om at bruge mindst mulig energi i sit dyk og at være afslappet, når man dykker.

 

Fridykning og kroppens signaler

Når man fridykker, mærker man kroppen signalerer, at nu er det på tide at skulle trække vejret. Disse signaler kommer på forskellige tidspunkter alt afhængig af, hvor god man er. Er man lige startet på fridykning, vil man opleve, at kroppen meget hurtigt forsøger at skabe en stemning af mild panik, for at få dig op af vandet. De første gange reagerer man meget fornuftigt på disse signaler: Man adlyder dem med det samme. Kort tid efter – allerede til første træning lærer både du og din krop, at det faktisk er ok at blive liggende lidt længere tid under vandet. Og nu begynder signalerne at blive mere fysisk end mentale – når man er kommet over det punkt, hvor man mentalt har fået lavet en aftalt med sig selv om at blive liggende under vandet et par minutter, så begynder det, der kaldes for ”trækninger”. Trækninger indenfor fridykning er din mave og dit mellemgulv der på en måde kramper sammen for at få dig til at komme op af vandet og begynde at trække vejret igen. Disse ting sker uanset, om du dykker statisk eller dynamisk – det er de samme mekanismer i din krop, der egentlig bare vil have, at du overlever. Udfordringen for fridykkere, er at se hvor langt man kan trække den, og hvad ens krop kan. Som i så mange andre tilfælde, kan vores krop meget mere, end vi selv er klar over. Det gælder også indenfor fridykning. Når man presser din krop, er det vigtigt at være blandt folk, der ved, hvad man er i gang med, og som ved, hvordan de skal reagere, hvis der sker noget utilsigtet. Noget utilsigtet indenfor fridykning er næsten altid ”blackout”, hvor dykkeren presser sig selv for meget og derfor besvimer. Derfor skal man aldrig dyrke fridykning alene. I vandet er et rigtig dårligt sted at være besvimet – hvis du absolut vil træne fridykning og ikke har en makker at træne med, så kan du træne det, der kaldes ”tør-statisk”, som er statisk – bare på land. Det gøres bedst i en sofa eller lign. hvor du ligger ned (så falder du ikke, hvis du besvimer). Her kan du øve dig på at holde vejret, og du kan downloade forskellige apps til din telefon, som kan være med til at forbedre din træning, ved at bruge såkaldte tabeller, som træner din krop til at holde vejret længere.

 

Fridykning og undervandsjagt

Hvad kan man egentlig bruge fridykning til? Mange træner fridykning i en klub, for at blive bedre til at holdevejret under vand, de skal nemlig bruge den egenskab, når de går på jagt – under vandet. Bevæbnet med en harpun og en mundfuld luft dykker de rundt på jagt efter fisk under havets overflade. Undervandsjagt er blevet meget populært gennem de seneste år, og der kommer flere og flere til, der i bedste ”Nak & Æd” stil vil fange deres egen mad i naturen. Som med fridykning gælder reglen om ikke at træne alene også ved undervandsjagt. Det er ikke uden risiko at tage ud alene, så sørg altid for at have en makker med – det er både hyggeligere at have nogle at dele oplevelsen med og samtidig er I der for hinanden, hvis uheldet skulle være ude.

Der holdes også konkurrencer i undervandsjagt, ligesom der holdes konkurrencer i fridykning – ja, DM i undervandsjagt er faktisk en ting, og der er hvert år dygtige undervandsjægere, der kæmper om at blive den bedste til undervandsjagt i Danmark.

 

Udstyr til fridykning og undervandsjagt

Man kommer ikke udenom udstyr til fridykning og undervandsjagt – eller det vil sige, man behøver faktisk ikke noget udstyr overhovedet til fridykning (ikke engang badetøj, hvis man ikke er den generte type). Til undervandsjagt er det lidt anderledes – du skal som minimum have en dykkermaske, så du kan se fiskene under vandet. Du kan være heldig at fange fladfisk med hænderne, så i teorien behøver du ikke mere end en dykkermaske for at dyrke undervandsjagt. Herhjemme er vandet dog ret koldt, så en dykkerdragt vil være et klart plus, og det samme vil et par svømmefødder, en snorkel og en harpun. Derudover skal du have en bøje, som kan signalere til både og andre omkring dig, at der er en dykker vandet. For at kunne komme ned under vandet, når du har dykkerdragt på, skal du også bruge noget bly, så du ikke ryger til overfladen som prop, når du prøver at dykke ned til bunden.

Som med alt muligt andet sport, kan du gå helt amok i udstyr, og købe en dykkerdragt i camouflagemønster, en harpun med camouflage dekoration – det samme med svømmefødder, dykkermaske, snorkel osv. Det kan hurtigt stikke af, hvis man bare giver efter for GAS (Gear Acquisition Syndrome) og hiver grej ned af hylderne. Det hele skal give mening, og man behøver ikke det nyeste og smarteste grej – men der er nu også en fornøjelse ved at have det rigtige grej til opgaven, så man er godt klædt på. Det snart fortærskede udtryk ”man skal ikke gå ned på udstyr”, har nu sin berettigelse.